Marianne Boelsmand - maleri & tegning

Om mine billeder.

Mit navn er Marianne Boelsmand, født 1955.

Jeg er autodidakt, og begyndte så småt at male i 2010, og maler kun i perioder. Maleprocessen er for mig en konstant udforskning af mit billedsprog, og jeg betragter hvert eneste billede som en øvelse i at mestre den skabende proces.

Jeg inspireres af alt, jeg ser og sanser, det være sig i naturen, egne og andres fotos, kunst, arkitektur, børns leg, alle slags mennesker, og alle de billeder, jeg ser for mit indre blik. 

Jeg maler intuitivt og afsøgende i forhold til udtryk, form, komposition og farver. Jeg leger ofte med proportionerne og blander det ´abstrakte/frie/fabulerende´ med det meget naturalistiske. Den "røde tråd" i mine billeder, er en stor fascination af og inspiration fra naturen ofte i samspil med mennesket. I naturen  finder jeg  ro, glæde, harmoni og forbundethed.. 

Mit billedsprog bevæger sig ofte i en sanselig, poetisk/eventyrlig verden, hvor der måske opstår små fortællinger i løbet af billedets tilblivelse. 

Jeg arbejder med akvarel, tusch, blyant, papir, akryl og lærred

Jeg er medlem af Ebeltoft Kunstforening.

I forbindelse med optagelse af to TV udsendelser med mig skrev (c) Kirsten-Marie Hedeland, TV programvært på "Kunst for Tiden" og skribent ved Kunstavisen i 2013 om mine billeder. (De første par år, jeg malede, indgik der ofte guldsmede i mine billeder) :

Når en guldsmed kommer ind i vores liv og nævær, er det tid til at stole på glæden og styrken. Der opstår en form for bevægelse i vores liv. En udvikling fra det umodne og blufærdige hvor vi gemmer os, mens vi samler mod til at give udtryk for, hvem vi i virkeligheden er.

For kunstneren Marianne Boelsmand er det netop dèt, der er sket. Hendes kunstneriske udvikling har været en proces længe undervejs. Modet og lysten og ikke mindst nysgerrigheden har fået hende til at forlade sit trygge "nymfe-stadie" og til på flere udtryksfulde måder, at udforske sin kreative fantasi. Hvert billede er en udviklingsproces for hende. Det er her hun for hvert pensels strøg bliver klogere på sig selv og udforsker sin kunstneriske spændvidde. Marianne viser os med sine værker, at hun er tro mod og stoler på de farverige nye visioner.

Hun starter ud med en abstrakt, ukontrolleret baggrund og lige så stille presser motiverne sig på. Forskellige fragmenter tages ud af deres naturlige rum og indfår i Mariannes egne oplevelser i billeduniverset. Resten af billedet færdiggøres med udspring i de iscenesatte elementer. For eksempel guldsmede, som hun har stor betagelse og fascination af gives ofte en central plads i det motiviske udtryk.

Også naturen med dens ro og balance føler hun sig forbundet til. En stor afhængighed af og ydmyghed overfor det uundværlige hele, som naturen er. I hendes værker kan man få fornemmelsen af et budskab om, at vi må passe på naturen og udvise vores dybeste respekt for den fantastiske gave, naturen er. Åbner vi vores sanser derude, finder vi glæde, ro og harmoni. Det kan derfor heller ikke overraske, at det som oftest er elementer fra naturen, hvor især, guldsmede, fasaner, planter og træer udgør den største del af motivfladen.

For at understrege hvor små vi er som mennesker i forhold til den store og kraftfulde natur, forvrænger og drejer hun proportionerne, så hvad der normalt er småt bliver stort, og det store bliver småt.

Marianne Boelsmands værker afspejler transformation og stor kreativitet. Hendes valg af motiver er lette, og lyse og indbydende farver giver en smagfuld oplevelse - nærmest som en oplæsning af poesi - og hun viser os et sted, man har lyst til at være. 

Når hun maler, er det ikke altid med bevistheden om, at hun faktisk er igang med at fortælle en historie gennem sine farver, former og motiver. Hun lader sig blot rive med af et flow; tilstanden af total fordybelse som hun træder ind i, når hun laver noget meningsfyldt, kommer i fuldstændig kontakt med sin passion for at skabe og udtrykke. Marianne Boelsmand har gennemgået en forvandling og er nu kommet frem som en smuk, virkefuld guldsmed. Hun har fundet sit rette sted at være. Det sted som hele tiden ubevidst har trukket i hende. Her finder hun glæden, lysten og engagementet. Det er i fordybelsens mørke og i skabelsens lys, at hun er fokuseret og nærværende. Jordforbindelsen mistes og fornemmelse af tid og sted ophører for hende.